
Ansvarlighed
I Butler’s Choice tager vi ansvar for måden vores produkter bliver produceret på. Vi gør alt, hvad der er menneskeligt og økonomisk muligt for at forbedre arbejds- og miljøforholdene i vores produktion i Vietnam og Indien:
Vi arbejder målrettet på at uddanne alle vores egne medarbejdere. Det sker med hjælp fra professionelle konsulenter, som underviser lokalt 2-3 gange om året inden for sundhed, hygiejne og arbejdstagerforhold. I flere af disse undervisningsforløb deltager vores hovedleverandører også. Det gør vi, fordi Butler's Choice på den måde maksimere fødevaresikkerheden, øge kvaliteten i produktet og udvikle bæredygtigheden i produktionen. Vores krav til leverandørerne forbedrer den daglige arbejdsgang for hundrede af fiskere, farmere og fabriksarbejdere i vores produktion.
Vi støtter forbedring af miljøet gennem spildevandsanlæg og begrænsning af foder og medicin, og vi giver hjælp til farmere og fabriksarbejdere i form af lægehus med gratis lægehjælp og bolig til overnatning.
Butler´s Choice sikrer samtidig, at 1% af omsætningen fra salget af produkterne ’Fair Fisk’ går til fonden Choice Foundation. Beløbet går til projekter indenfor sundhed og uddannelse, der forbedrer børns vilkår i de områder, hvor vi er til stede.
Vi hjælper på den måde rigtig mange mennesker i deres daglige arbejde og til at opnå en lysere fremtid. Så når du køber vores produkter, gør du en forskel for miljøet, for farmerne og deres børn.

