Ansvarlighed

Kontrollen

Hos Butler´s Choice bruger vi vores egne kontrolprogrammer for at sikre, at vores produkter har en meget høj kvalitet, og at forholdene omkring selve produktionen er de bedst tænkelige.

Vi har valgt Bureau Veritas som certificeringsansvarlig, dvs. de kommer på kontrolbesøg – såvel anmeldt som uanmeldt 2 gange om året – både i Danmark, Vietnam og Indien. Vi har nu arbejdet i henhold til disse retningslinier de sidste 7 år og håndhæver dem fortsat i den daglige praksis.

Derudover tror vi på, at forpligtende og langsigtede partnerskaber med faste leverandører er den bedste vej til at påvirke disse til at foretage forbedringer for miljøet og for arbejdstagere. Gennem vores handlingsplaner sikrer vi derfor en både ensartet og høj kvalitet i vore produkter – hele vejen fra vand til bord. Det gør en forskel !

Vores kontor i Vietnam

Vi har handlet med Vietnam siden 1998. Efter at have arbejdet med agenter i nogle år besluttede vi i 2001 at etablere os med eget repræsentationskontor. Vi tog netop det skridt for bedre at kunne sikre en høj kvalitet i hele processen fra fangst til forarbejdning og videre til pakning og forsendelse. I dag har vi vores egne veluddannede og topkvalificerede medarbejdere på stedet.

Vores kontor i Indien

I 2004 åbnede vi også eget repræsentationskontor i Kochi i Indien. Kontoret i Indien arbejder efter helt de samme principper som i Vietnam. Vores meget kvalitetsfokuserede team i Indien står som garant for, at fødevaresikkerheden er i orden og, at der er taget de nødvendige hensyn til miljø og arbejdsforhold hele vejen igennem alle forsyningsled.

Vores ambition

Butler´s Choice går i det hele taget efter at blive de førende med hensyn til denne udvidede kvalitetskontrol inden for fisk og skaldyr. For ved at være på stedet – under hele processen – kan vi nemlig altid identificere problemerne, før de opstår.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.