Nyheder

18.07.2011 Pangasiusfisken har reddet titusinder af familier ud af fattigdom

Pangasiusfisken er en af de mange succeser i kampen mod fattigdom. Den kommer fra små fiskeopdræt i en helt ny fiskeindustri i Vietnam, som er udviklet med dansk støtte fra bl.a Danida. Det har på få år skabt en ny, stabil levevej for tusinder af familier, der før var håbløst fattige.

Butler’s Choice deltager i kampagnen om Verdens Bedste Nyheder og er hermed med til at få de gode historier ud til de danske borgere. Kampagnen knytter an til FNs 2015 mål og skal give danskerne mere viden om de konkrete resultater af udviklingshjælpen og arbejdet med at bekæmpe global fattigdom.

Kampagnen er søsat af FN, Danida og danske udviklingsorganisationer og samarbejder med en lang række danske virksomheder.

Det går langt bedre i udviklingslandene end de fleste forestiller sig og vi er nået tættere på at opnå FN’s 2015 mål. Kloden rundt er der skabt overraskende store fremskridt for verdens fattigste. Det er jo værd at stoppe op og glæde sig over. Her er nogle få eksempler på de store resultater:

● 400 millioner mennesker er nu løftet ud af ekstrem fattigdom.
● 89 % af alle børn i udviklingslandene går nu i skole.
● 84 % har fået adgang til rent drikkevand i udviklingslandene.
● 90 % færre børn i Afrika dør af mæslinger.
● … og der er mange andre, gode nyheder.

Læse mere om Verdens Bedste Nyheder her: http://verdensbedstenyheder.dk
Pangasius fisken kan købes i Fakta