
Børnekokkeskole på Restaurant Bind i Sønderhav
En snes veloplagte børn fra Sønderjylland klædte sig i kokkeklæder forrige uge på Restaurant Bind for at tillære sig finere kogekunst. Der blev snittet grøntsager, fileret rødtunge, lavet marinader og meget mere.
Resultatet mundede ud i en velsmagende 3 retters menu:
Græskarsuppe med rødtunge og sprødt
∼
Poussin Ali Baba
∼
Små profiteroles med vaniljeis og chokoladesauce
Børnene blev en oplevelse rigere og mange kokkehuer klogere på god madlavning - ikke mindst til inspiration for deres forældre. Børnene var til slut ivrige for at vide, hvornår de må komme igen og indtage rollerne som kogekonger i Restaurant Bind's køkken.
