Opskrifter

Fisk med cashewnødder

2 personer

1 pk. Hverdagsfisken 300 g (Pangasius)
150 g nudler
1 stk. rød chili
1 tsk. ingefær
2 stk. forårsløg
1 spsk. tomatpuré
400 ml kokosmælk
2 spsk. fiskesauce
50 g grønne bønner
2 dl vand
1 spsk. friske mynteblade
40 g ristede cashewnødder
1 spsk. raps- eller majsolie
salt

Hæld kogende vand over nudlerne, og lad dem stå i 5 min.
Lad dem derefter dryppe af i en sigte.

Varm olien op i en tykbundet gryde, svits finthakket chili, friskrevet ingefær og grofthakket forårsløg ganske kort.
Tilsæt kokosmælk, tomatpuré, groftskårne bønner, fiskesauce og vand. Læg låg på, og lad det simre i 2 min.

Skær fisken i store stykker, og kom den i gryden.
Lad det simre ca. 5 min.

Anbring nudlerne i små skåle, hæld sauce over, og pynt med mynteblade
og ristede cashewnødder.

Velbekomme!