
Risotto med Tiger rejer
2-3 personer
1 pk. Fair Fisk kogte black tiger rejer 175g
1 løg
½ rød og ½ grøn peberfrugt
1 fed hvidløg
1 stor grofthakket tomat
100 g risotto ris
3-4 dl. grønsagsbouillon
1 spsk. hakket bredbladet persille
50 g ærter (evt. frosne)
½ tsk. karry
2 spsk. olivenolie
De optøede kogte rejer skylles i koldt vand. Vask risene i en gryde med koldt vand og stil dem til side. Kom olivenolie i en varm tykbundet gryde og tilsæt grofthakket løg, peberfrugter og knust hvidløg og svits kort.
Tilsæt den grofthakkede tomat og risene. Rør rundt i mens det svitses i kort tid uden det tager farve. Tilsæt karry og bouillon. Vend det hele, sæt låg på, skru ned på lav varme og lad det simre i ca. 20 min. (følg anvisningen om kogning af risotto ris på pakken).
Vend herefter rejerne og ærterne i. Læg låg på og lad det simre i ca. 2 min. Smag til med salt og peber. Drys med hakket persille over retten.
Velbekomme!

