Opskrifter

Stjerneskud i nye klæder

2 personer

1 pk. Fair Fisk pangasiusfileter 300 g
1 pk. Fair Fisk kogte black tiger rejer
Remoulade - evt. hjemmelavet
Karse
Rasp
Groft rugbrød
Mayonnaise (igen Hellmann’s er den bedste)
Kapers
Salt og peber

Hjemmelavet remoulade
0,5 dl ymer, evt. creme fraiche 18% (gerne økologisk)
1,5 dl mayonnaise (Hellmann’s)
1 spsk meget finthakket løg – evt. rødløg
2 tsk hakkede syltede agurker
2 tsk små kapers
2 tsk Dijon sennep
Citron

Et groft stykke rugbrød smøres med lidt mayonnaise. De optøede rejer (man skal kun bruge 2-3 rejer pr. mad, resten gemmes i fryseren) og pangasiusfileterne skylles og duppes i køkkenrulle. Vend fileterne i rasp og steg dem sprøde og gyldne. Husk salt og peber. Anret de varme fileter på brødet sammen med de flækkede rejer og remoulade.

Retten pyntes med karse, kapers og en skive citron.

Hjemmelavet remoulade
Rør det hele sammen og smag til med salt og peber samt citronsaft. Et ekstra pift er en tsk. hakket kørvel og hakket estragon, så er det en drømmeremoulade!