
Andre produkter
Hos Butler's Choice A/S er vi altid på farten. Vi rejser meget rundt i verden for at hente ny inspiration. Men vi ser os også omkring i andre lande for at få en større forståelse for, hvad kunderne ønsker. På vores rejser kigger vi derfor inden for hos en række supermarkeder. Og så aflægger vi selvfølgelig også de mange spændende fødevaremesser et besøg. Her finder vi ofte nogle interessante produkter, som vi ganske enkelt må prøve af. Disse produkter kommer for det meste fra mindre producenter, som er ildsjæle og som arbejder ud fra en faglig stolthed. Men ofte er de små producenter for dårlige til at sælge deres produkter. De fokuserer først og fremmest på selve produktet.
Men falder vi for et godt produkt fra en af de små producenter, så indgår vi et samarbejde med dem. Og det vil så sige, at vi kommer til at spille en aktiv rolle i forbindelse med deres produktudvikling, distribution og salg.
Vi samarbejder bl.a. med en italiensk isproducent, som ubetinget laver den bedste is i hele Italien. Og det siger ikke så lidt! På den italienske fabrik koger de selv alle de ”saucer”, der kommer i isen. Alle isbøtter bliver håndfyldt og håndpyntet. Så man kan virkelig på disse punkter sige, at der er taget hånd om fremstillingen af den lækre is.
Endvidere samarbejder vi med et lille bageri i Paris. De bager de skønneste brunchpandekager, som man overhovedet kan tænke sig.
Og sådan kunne vi blive ved. Vi har hele tiden nye produkter ude i butikkerne( ca. 10 ), som vi prøver af – nogle som ”spots” – og andre, som indgår i supermarkedkædernes sortiment. Dvs., at disse produkter både optræder som det vi kalder ”private labels” ( supermarkedets eget mærke ) eller som et produkt mærket Butler's Choice A/S.

